Slankekur for unge


Slankekur for unge

Slankekur for unge mennesker er noget virkelig efterspurgt, da mange unge mennesker har en tendens med at blive alt for overvægtige. I løbet af de seneste par år har vi set en rivende udvikling i vægtproblemer blandt unge mennesker, som blandt andet har ført til flere alvorlige sygdomme og indlæggelser blandt de unge, og samtidig er der flere og flere som søger mod julemærkehjem, som oplever en kæmpe tilmeldings optur. Disse overvægtsproblemer er selvfølgelig et stort problem, og noget som vi gerne vil rode bod på. Derfor er denne hjemmeside også sat i verden, da jeg har en mission om at hjælpe andre unge mennesker med at tabe sig.

Jeg er ikke selv åle slank, det indrømmer jeg da gerne. Men jeg har en motivation og et mål at smide de overflødige kilo, og min mission er allerede sat i værk. Jeg vil kombinere mine indlæg her på siden med mine egne historier og erfaringer, samt det jeg læser op og den viden jeg får fra andre sider og andre mennesker i det virkelige liv, så du kan blive godt rustet, og eventuelt kan følge en ligesindet ung gut, som også ønsker at tabe sig. Jeg er en ung gut med mod på at tabe, hvilket har været inspirationen og motivationen for at starte denne side.

For mit vedkommende, så har starten været noget af det sværeste. For alt begyndelse er svært. Du har sikkert været vant til at spise lidt for usundt, og dermed skal du begynde at spise sundere. Selvom mange sikkert får det til at fremstå som noget simpelt og let, så tro mig – det er det slet ikke. Tværtimod faktisk. Det er meget, meget svært at omlægge gamle vaner, man har levet efter hele sit liv. Hvis det var nemt, så var der formodentlig flere overvægtige mennesker, som rent faktisk fik gjort noget ved det. Men det er skam ikke let, og det har jeg da selv allerede erfaret, i den relative korte tid, jeg har spist sundere og motioneret mere.

Mange lægger ud med at sige, at de bare vil løbe et maraton om en måned, og samtidig tabe sig 30 kilo. De går i gang med at løbe, og starter selvfølgelig ud med fuld skrue på allerede på første løbetur. Disse personer når ikke ret længere end den første løbetur, for så er de nemlig gået døde. De har taget en alt for stor mundfuld, og ser det som et kæmpe nederlag, at de ikke kan klare hele verden i første forsøg. Når man vil begynde at løbe, så start meget stille og roligt ud. Især hvis du aldrig før at været vant til at løbe. I stedet for at løbe 10 kilometer på første tur, så løb en enkelt eller start med at gå. Det vigtigste er, at du kommer i gang med at motionere, og få rørt din krop.

Det allerførste og bedste tip jeg vil give dig er, at du skal starte med at komme op fra sofaen, lænestolen eller sengen. Det er det første og bedste råd jeg kan give dig, lige meget hvilke andre råd jeg kommer med. Dette tip overskygget alt. At komme op og få rørt sig lidt, er bedre end slet ikke at få rørt sig. Det første skridt er det vigtigste – så skal resten nok kører på skinner. Tror du ikke på mig, så luk denne side ned nu, tag løbeskoene på og løb en tur? Nej, det får du ikke gjort vel?

Al begyndelse er, som vi ved, svært. Det er det også at starte på et sundere liv. Så start ud med det du kan overkomme, og så opgrader mere og mere, jo bedre du bliver til dit første niveau. Det kan være den første spæde start skal være at droppe colaen. Super god ide. Det gavner både din mave og dine tænder. Når du så har klaret det mål, og haft droppet colaen i eksempelvis en måned, så betyder det ikke, at du nu har gennemført, og dermed har fået lov til at drikke cola igen. Nej, så smider du endnu en mission på. Det kan være at du skal stoppe med at spise chips. Så holder du dig nu fra både chips og cola, og allerede der er vi godt på vej.

Efterhånden som tiden går, og du får smidt flere og flere ting på, desto sundere og bedre vil du også komme til at leve. Man skal ikke starte ud med at tro på, at man kommer til at tabe 30 kilo på en enkelt uge, og så kan man ellers stille og roligt vende tilbage til sit normale fede liv. Gør man det, så er man dømt til at tabe fra starten. Så tag ikke munden for fuld, og start ud med de her små missioner, som du skal klare. Og hver gang du har klaret en mission eller et mål, så putter du en ny mission på listen, og inden du har set dig om, så har du sgu tabt de 30 kilo.

For mit eget vedkommende, så startede jeg eksempelvis u med at droppe de forfærdelig fristende chips og den lokkende cola. Det var svært for mig, for jeg har nærmest været afhængig af cola, og hver gang der skulle spises noget usundt, og det skulle der tit, så var det chips, der var på menuen. Mit mål med at droppe chips og cola, det har jeg holdt. Jeg er også kommet i gang med at løbe hver eneste morgen, inden jeg smutter af sted i skole. Det med at løbe hver morgen kan jeg for resten anbefale til alle, da det giver en fantastisk start på dagen, og et væld af energi, der bare sparker dagen i den rigtige retning.

Så for kort at opsummere, så skal du sætte mindre mål, som du rent faktisk kan se dig selv opnå. Start småt ud, og så tilføj efterhånden flere missioner. Lav aldrig missioner, som du ikke selv regner med, at du kan opnå, for så sker det ikke. Få spist noget sundere, og spark dig ellers dig selv i røven og kom i gang. Der er kun en der styrer dit liv – og det er dig.

Hvad venter du på?

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 7.3/10 (38 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: +10 (from 16 votes)
Slankekur for unge, 7.3 out of 10 based on 38 ratings